Needlite handelsbetingelser

Når du handler med Needlite A/S via vores webshop, så gælder der følgende handelsbetingelser.

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på Needlite.com. Finder du ikke svaret herunder, er du velkommen til at kontakte os. Inden du bestiller dine vare hos Needlite A/S, anbefaler vi, at du læser vores handelsbetingelser igennem.

Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

Generelle oplysninger

Disse aftalevilkår finder anvendelse på alle køb i Needlite A/S webshop – www.needlite.com/da/webshop – til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Needlite A/S
World Trade Center Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Denmark

CVR-nr.: 36036613

E-mailadresse: info@needlite.com
Telefonnummer : +45 70 20 71 91

Bestilling
Varernes egenskaber fremgår af webshoppen under den enkelte vare. I tilfælde af særligt behov for yderligere eller specifikke oplysninger kan du altid kontakte Needlite A/S.

Alle priser på webshoppen er i danske kroner incl moms og afgifter. Det er altid tydeligt markeret, hvis priserne er angivet uden moms. Webshoppen tager forbehold for prisfejl, udsolgte eller udgåede varer og leveringssvigt fra leverandører.

Ordrene tillægges forsendelsesomkostninger. Disse afhænger af den enkelte ordre og vil først blive endeligt udregnet i forbindelse med din bestilling, dog udgør forsendelsesomkostninger som minimum DKK 75 DKK inkl moms.

Der tages altid forbehold for tastefejl og udsolgte varer.

Du vælger de varer du vil købe, og lægger dem i ”Indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven og løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Hvis din bestilling haster og du skal bruge dine varer inden en bestemt dato, er det en god idé at skrive dette under ordrebemærkninger.

Når webshoppen har accepteret din ordre, modtager du en ordrebekræftelse per e-mail.

Ordrebekræftelsen indeholder ordrenummer, oversigt over ordren, leveringsadresse og betalingsmåde samt en forventet leveringstidspunkt. Ordrebekræftelsen indeholder endvidere alle lovpligtige oplysninger, herunder oplysninger om fortrydelsesret og standardfortrydelsesformular

Oplysningerne på hjemmesiden er ikke bindende for webshoppen. Webshoppen forbeholder sig retten til at reducere en ordre, hvis enkelte varer i en samlet bestilling ikke kan leveres. Ved restordre, eller andre forhold hvor levering kan forventes forsinket, kontaktes du af Needlite A/S.

Betaling
I Needlite A/S webshop kan du betale med betalingskort og/eller kreditkort.

Webshoppen anvender en betalingsgateway fra ePay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet og godkendt af Nets (tidligere PBS), og alle kortdata sendes krypteret.

Ved betaling med betalingskort accepteres Dankort, Visa/Dankort, Visa/Visa Electron, Mastercard, Maestro og JCB. Der lagres ingen kreditkortoplysninger af nogen art. Needlite A/S kan på intet tidspunkt, som foreskrevet af Nets (tidl. PBS), hæve mere end det beløb du har accepteret i indkøbskurven.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Hvis webshoppen undtagelsesvis ikke er i stand til at levere hele din ordre, reducerer butikken din betaling i overensstemmelse dermed.

Levering
Vi bestræber os på at levere varen indenfor 1-3 arbejdsdage ved leveranser indenfor Danmark. Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager (jfr. punkt 1.2). Ved restordre, eller andre forhold hvor levering kan forventes forsinket, kontaktes du af Needlite A/S

Bemærk: Der tages forbehold for udsolgte varer og ufremkommeligt vejr, ligesom der kan forekomme længere leveringstid i spidsbelastede perioder.

Forsendelse sker som udgangspunkt med GLS, dog kan leverance med anden leverandør forekomme. Er du ikke hjemme til at modtage din levering, kan der arrangeres en genlevering mod betaling af genleveringsomkostningerne.

Som minimum pålægges kunden et fragt- og administrationsgebyr på DKK 75,- inkl moms.

Følgende fragt- og administrationsgebyrer er gældende fra 01/07/2016 for distribution af varer indenfor Danmark:

Antal Pris ( inkl moms)
1-2 styk 75,- DKK
3-4 styk 90,- DKK
5-8 styk 150,- DKK

For ordre over 8 styk og forsendelser udenfor Danmark, kontakt Needlite A/S direkte på adressen angivet på hjemmesiden.

Du skal foretage en undersøgelse af forsendelsen straks efter modtagelsen.

Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via e-mail info@needlite.com eller på telefon: +45 70 20 71 91 . I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Handelsbetingelser
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Needlite A/S
World Trade Center Ballerup
Borupvang 5
2750 Ballerup
Danmark

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis du vil reklamere til Needlite A/S bedes du altid oplyse ordrenummer, produkttype og en kort beskrivelse af fejlen. Du vil herefter blive kontaktet for det videre forløb. Kontakt os på info@needlite.com eller på telefon 70 20 71 91.

Kan Needlite A/S ikke afhjælpe fejlen vil vi tilbyde dig et erstatningsprodukt eller refundere varens køb inkl. leveranceomkostninger.

Transportskader
Når du modtager dine varer, skal du kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Kontakt straks Needlite A/S og meddel, at du har afvist varen. Alle transportskader skal meddelelses inden for 2 hverdage.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Needlite A/S
World Trade Center Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Denmark

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har Needlite A/S brug for at registrere dine data sammen med oplysning om de købte varer i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.

Som registreret hos Needlite A/S, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@needlite.com.

Ved at benytte hjemmesiden Needlite A/S accepterer brugeren cookies. En cookie er en lille datafil, som hjemmesiden lægger på brugerens computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under brugerens besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Preben Bitsch, info@needlite.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Køb af varer på Needlite A/S er undergivet dansk ret.